.

-------------------- T÷lvupˇstur bet@bet.is SÝmi : 864 2130 478 1397

Heim ForsÝ­a Heim

 

.

Bj÷rn Emil Traustason.

 

 

Inngangur

Auk mˇtekju og vindorku til a­ knřja skip bygg­ist orkunotkun ═slendinga um aldamˇtin 1900 ß innfluttu jar­efnaeldsneyti. ┴ fyrstu ßratugum tuttugustu aldar hˇfu ═slendingar hins vegar a­ virkja vatnsafl til raforkuframlei­slu og ß sÝ­ari helmingi aldarinnar tˇku ■eir Ý vaxandi mŠli a­ nřta jar­hita til h˙shitunar Ý sta­ olÝu og kola. Vi­ lok tuttugustu aldarinnar var svo komi­ a­ um ■a­ bil tveir ■ri­ju hlutar af allri orkunotkun landsmanna komu frß innlendum endurnřjanlegum orkulindum, vatnsafli og jar­hita.

═slendingar hafa ■vÝ ß sÝ­ustu ÷ld upplifa­ tvŠr stˇrfelldar breytingar ß notkun orkugjafa, ■ar sem vatnsorka og jar­hiti hafa a­ verulegu leyti leyst jar­efnaeldsneyti af hˇlmi.

═ upphafi tuttugustu og fyrstu aldar vir­ist Ý augsřn ■ri­ja meginbreytingin Ý notkun orkulinda, s˙ a­ efnarafalar sem byggja ß frÝorkuvÚlum munu leysa af hˇlmi n˙verandi brunavÚlar sem byggja ß varmafrŠ­i Carnot-vÚla. Orkunřting eldsneytis Ý frÝorkuvÚlum er umtalsvert betri en hjß brunavÚlunum. Gert er rß­ fyrir a­ vetni e­a vetnisrÝk efnasamb÷nd, sem framlei­a mß me­ hjßlp raforku frß vatnsafli e­a jar­hita, komi Ý sta­ jar­efnaeldsneytis sem n˙ er nota­ til a­ knřja bÝla og skip landsmanna. ┴ ■ann hßtt gŠtu ═slendingar or­i­ me­ ÷llu ˇhß­ir innfluttu eldsneyti ß nŠstu ßratugum.

N˙verandi orkub˙skapur ═slendinga

Vatnsorka sem tali­ er hagkvŠmt a­ virkja er um 30 TWh ß ßri. Ůar af voru Ý ßrslok 1999 virkja­ar 6,7 TWh ß ßri e­a 22%. Jar­hiti sem tali­ er hagkvŠmt a­ virkja er um 200 TWh ß ßri af varma og ■ar af hafa n˙ veri­ virkju­ um 2%. Me­ ■eirri tŠkni sem n˙ er notu­ til raforkuframlei­slu ˙r varma mŠtti framlei­a 20 TWh af raforku ˙r 200 TWh af varma.

┴ myndinni mß sjß orkunotkun ═slendinga 1999 eftir orkugj÷fum. Vatnsorka og jar­hiti sjß fyrir 68% af allri orkunotkun landsmanna, en 32% er mŠtt me­ innflutningi jar­efnaeldsneytis. Af 850.000 tonnum af bensÝni og olÝu, sem flutt voru inn ß ßrinu, voru 57% notu­ til a­ knřja bÝla- og fiskiskipaflota landsmanna.

Vi­ sjßum a­ ═sland er Ý talsvert ˇvenjulegri st÷­u, ef liti­ er til nßgrannalanda okkar. ١tt a­eins lÝtill hluti af orkulindum landsins hafi veri­ virkja­ur er 32% af orkunotkuninni mŠtt me­ innflutningi eldsneytis.

Framlei­slukostna­ur vetnis ß ═slandi

Framlei­sla vetnis er vel ■ekktur i­na­ur ß ═slandi. SÝ­astli­in 50 ßr hafa veri­ framleidd Ý ┴bur­arverksmi­junni Ý Gufunesi um 2000 tonn af vetni ß ßri, ß ■ann hßtt a­ raforka er notu­ til a­ klj˙fa vatn Ý frumefni sÝn vetni og s˙refni.

Ger­ hefur veri­ allrŠkileg athugun ß ■vÝ hver yr­i framlei­slukostna­ur vetnis, ef bygg­ yr­i ß ═slandi vetnisverksmi­ja, sem framleiddi vetni me­ s÷mu tŠkni og n˙ er notu­ Ý ┴bur­arverksmi­junni, svok÷llu­ Norsk Hydro tŠkni. Ef gert er rß­ fyrir 100 MW vetnisverksmi­ju og raforkuver­i 0,02 bandarÝkjad÷lum ß kWh ■ß er vetnisgas 2-3 sinnum dřrara en bensÝn, ef a­eins er liti­ ß orkuinnihald eldsneytisins. SÚ vetninu brennt Ý nřrri ger­ aflvÚla, svonefndum PEM efnaraf÷lum (Proton Exchange Membrane fuel cells) er orkunřtni vetnis um 2-3 sinnum betri en orkunřtni bensÝns, sem brennt er Ý hef­bundnum bensÝnvÚlum. Me­ ÷­rum or­um vir­ist vetnisgas sem knřr efnarafala n˙ samkeppnishŠft vi­ bensÝn.

Efnarafalar

Vetni mß brenna Ý flestum ger­um n˙verandi vÚla sem brenna bensÝni e­a olÝu, til dŠmis hreyflum geimflauga, ■otuhreyflum, bensÝnvÚlum og dÝsilvÚlum. En vetni mß einnig brenna Ý nřrri ger­ vÚla, sem n˙ er Ý ÷rri ■rˇun, svonefndum efnaraf÷lum.

Ůegar eldsneyti er brennt Ý hef­bundnum vÚlum breytist efnaorka ■ess Ý varmaorku og frŠ­ileg orkunřtni eldsneytisins getur ekki or­i­ meiri en um 40%. Raunveruleg orkunřtni bensÝns e­a dÝsilolÝu Ý bÝlum er a­eins um 20% og ■ess er tŠplega a­ vŠnta a­ h˙n geti aukist svo nokkru nemi. Orkunřtnin Ý stˇrum skipsvÚlum er nokkru betri e­a um 30%.

Ůegar vetni er hins vegar brennt Ý efnaraf÷lum breytist efnaorka ■ess Ý raforku. Ůß getur frŠ­ileg orkunřtni eldsneytisins veri­ allt a­ 100%, en Ý efnaraf÷lum sem ■egar hafa veri­ smÝ­a­ir hefur tekist a­ nß yfir 60% orkunřtni.

Efnarafalar eru Ý megindrßttum lÝti­ frßbrug­nir venjulegum rafgeymum. Ůegar rafskautin Ý blřgeymi hvarfast vi­ raflausnina, sem er brennisteinsřrulausn, skilar geymirinn raforku. ═ efnaraf÷lum taka rafskautin ekki ■ßtt Ý efnahvarfinu, heldur eru ■a­ vetni og s˙refni andr˙msloftsins sem hvarfast og mynda vatn, en vi­ ■a­ skilar efnarafallinn raforku. ═ ■eirri ger­ efnarafala, sem n˙ eru taldir ßlitlegastir til a­ knřja farartŠki, PEM efnaraf÷lum, er raflausnin ÷r■unn plasthimna. EfnarafalabÝlar eru Ý raun rafbÝlar.

Geymsla vetnis Ý bÝlum og skipum

Helsti vandinn samfara notkun vetnis Ý bÝlum og skipum er geymsla ■ess um bor­. ═ vissum tilvikum, til dŠmis ef vetni er nota­ sem eldsneyti ß strŠtisvagnaflota sem kn˙inn er PEM-efnaraf÷lum, mß geyma vetni­ um bor­ sem gas undir ■rřstingi.

Geymsla vetnisgass Ý einkabÝlum vir­ist hins vegar ˇraunhŠf einkum af tveimur ßstŠ­um. Akstursvegalengdin ß hverri fyllingu yr­i of stutt og nau­synlegt yr­i a­ byggja flˇkna innvi­i til dreifingar og ßfyllingar.

S˙ a­fer­ er n˙ Ý ÷rri ■rˇun a­ geyma vetni­ um bor­ Ý einkabÝlum bundi­ Ý metanˇli. H˙n vir­ist einna ßlitlegust ■egar liti­ er til nŠstu framtÝ­ar. Metanˇl er au­velt a­ framlei­a ˙r vetni og kolefni ˙r hinum řmsu kolefnisgj÷fum. Metanˇl er v÷kvi lÝkt og bensÝn og ■vÝ mŠtti nota sama dreifikerfi og s÷mu dŠlur og n˙ eru ß bensÝnst÷­vum til a­ dreifa ■vÝ og fylla ß bÝla.

Ekki ver­ur sÚ­ a­ neitt sÚ ■vÝ til fyrirst÷­u a­ knřja fiskiskip me­ efnaraf÷lum. Til ■ess ■yrftu afk÷st efnarafalanna a­ vÝsu a­ mŠlast Ý Megav÷ttum, en efnarafallinn Ý frumger­um vetnisstrŠtisvagna er a­eins 250 kW.

Ůegar vetni er geymt um bor­ Ý bÝlum e­a skipum bundi­ Ý metanˇli ■arf svonefndan metanˇlklj˙f til a­ klj˙fa metanˇli­ Ý vetni og koltvÝoxÝ­, en a­eins vetni­ fer inn ß efnarafalinn. Ůetta efnahvaf ■arf orku, en ■rßtt fyrir ■a­ er orkunřtni eldsneytisins um tv÷falt betri en ef ■a­ vŠri nota­ til a­ knřja bensÝnhreyfil. Ůetta ■ř­ir a­ ■ˇtt orkuinnihald eins tonns af bensÝni sÚ tv÷falt meira en orkuinnihald eins tonns af metanˇli, kemst efnarafalabÝllinn jafn langt og bensÝnbÝllinn ß sama magni af eldsneyti.

KoltvÝoxÝ­losun efnarafalabÝls er a­eins 45% af koltvÝoxÝ­losun bensÝnbÝls.

M÷guleg metanˇlframlei­sla ß ═slandi ˙r vetni og afgasi frß stˇri­ju

Vetni til a­ framlei­a metanˇl mß fß me­ ■vÝ a­ klj˙fa vatn til raforku. M÷gulegir innlendir kolefnisgjafar gŠtu til dŠmis veri­:
  • Afgas frß stˇri­ju
  • Mˇr
  • LÝfmassi (vi­ur, l˙pÝna, gras og sorp)
  • KoltvÝoxÝ­ frß hßhitasvŠ­um og Sementsverksmi­junni
Me­ ■vÝ a­ safna ÷llu afgasi frß n˙verandi stˇri­ju ß ═slandi vŠri m÷gulegt a­ framlei­a allt a­ 450.000 tonn af metanˇli ß ßri. Til ■ess ■yrfti 3,7 TWh af raforku ß ßri til vi­bˇtar ■vÝ sem n˙ er framleitt Ý landinu.

Notkun 450.000 tonna af metanˇli Ý sta­ sama magns af innfluttu bensÝni og olÝu myndi lei­a til ■ess, a­ heildar˙tstreymi koltvÝoxÝ­s ß ═slandi af mannav÷ldum minnka­i ni­ur Ý 43% af ■vÝ sem ■a­ var 1995. Jafnframt yr­i stˇri­ja ß ═slandi a­ mestu umhverfisvŠn.

VetnisvŠ­ing ═slands

Hugmyndir sem rŠddar hafa veri­ um vetnisvŠ­ingu ═slands gera rß­ fyrir a­ henni geti veri­ loki­ ß ßrunum 2030-2050. Stofna­ hefur veri­ hlutafÚlag um vetnisvŠ­inguna, ═slensk Nř Orka.

 

.